Kennel Kiblan

De gamle:

Thor (Me-ri's Black Thor) var vores første labrador. Han kom til os i foråret 1984 som familiehund. Thor var en dejlig hund, som vores børn havde fantastisk glæde af. Hans dejlige væsen og temperament var det, der fik os til at falde for racen. Da vi efter Thor ville have en tæve med henblik på avl, hentede vi hende på samme kennel, som han kom fra.

 

Sascha ( Me-ri's Rosa) var vores første avlshund og stammoder til vores opdræt. Sascha fik 4 kuld hvalpe med DKCH Dry Creek Den-Mark som far    ( se mere under "fædre"). Fra disse kuld stammer Amie og Carmen.  Sascha var en dejlig køn hund med et godt temperament. Hun var en god og erfaren jagthund, som iøvrigt tog stand for fasaner. Tilsyneladende troede hun, at hun var en stående hund, når hun mødte en fasan!  Sascha havde HD-status: B1, AA-status: 0, var fri for arvelige øjensygdomme og havde brugsprøve. På udstilling blev det til 2. præmie i åben klasse, da hun hellere ville sætte sig ned i ringen end stå pænt! Sascha fik udelukkende sorte hvalpe. Hendes forældre var Romlund's Black Bo'sun og Me-ri's Madam Liza. Sascha fik som to-årig en "arbejdsskade" på jagt, der senere gav hende gigtproblemer, så vi måtte desværre af med hende 9 år gammel, mange oplevelser rigere.

Amie (Kiblan's Amie, født 2001) var hvalp efter Sascha og DKCH Dry Creek Den Mark. Hun var altså vores første hund af eget opdræt og Hannes første "egen hund". Amie havde bestået brugsprøve og havde 1. præmie på udstilling. Amie var en rigtig køn og kærlig hund med en enorm passion for vandarbejde. Ligegyldigt hvor koldt vandet var, apporterede hun med stor lyst fra det - var der intet at hente, kunne et bad gøre det.

Amie fik fire dejlige hvalpekuld - både gule og sorte.

 

Isis (Kiblan's Isis) blev født i marts 2008 efter Carmen og Cæsar. Isis avlede sort og gult og var DNA-PRA fri og DNA-CNM fri via forældrenes DNA. Isis var testet bærer af EIC. Isis havde HD-status A og AD-status 0.

Isis havde bestået brugsprøve, havde 1. præmie på markprøve B i begynderklassen og var 2. vinder med excellent på udstilling.

Ved et forfærdeligt uheld døde Isis 2 dage efter at have født sit første kuld hvalpe bare 2½ år gammel. Vi savner hende frygteligt.

Isis' stamtavle

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Info

Nyt

Hunde

Fædre

Hvalpe

De gamle

Galleri

Links